My Truck is my castle

RoadStars præsenterer

My Truck is my castle

"King of my castle", står der på Jürgen Schusters Actros. Men fører-community´et betyder lige så meget for ham som hans superfede lastbil.

RoadStars præsenterer: Jürgen Schuster og hans Actros 1853

Hej Jürgen, det er dejligt, du har lyst til at være med. Alle, der kender dig, synes nok, det var på høje tid, for du interesserer dig virkelig for alt det, der drejer sig om trucker-jobbet og lastbiler med stjerner …

Det kan man vist godt sige. Men: Jeg er ikke trucker. Det er derimod mine kolleger i USA, der nærmest altid kører ligeud og æder tusindvis af kilometer. Jeg kører godt nok også gennem hele Europa, men jeg kører med stykgods og har to til tre stop hver dag. Når du er undervejs på den måde, er der nye udfordringer hver dag. Hvert stop er forskelligt, nogle gange er det en udfordring at manøvrere, andre gange skal du finde ud af, hvordan du får læsset af og på. Og så skal papirerne være i orden, tolden skal overstås, kunden skal være tilfreds, jeg skal tage mig af køretøjet ... og det er lige præcis det, jeg godt kan lide.

RoadStars præsenterer: Jürgen Schuster og hans Actros 1853
RoadStars præsenterer: Jürgen Schuster og hans Actros 1853

Hvilken lastbil kører du i?

En Actros 1853. Da jeg var barn, fik jeg lov til at køre med i min bedstefars lastbil, og min egen første bil var en Sprinter. Og så snart jeg fik chancen, tog jeg lastbilkørekort. Nu kører jeg i mit drømmekøretøj.

Din Actros er jo nærmest dit hjem …

Det er rigtigt, jeg er simpelthen bare vild med at køre. Men jeg har også et superfedt køretøj med den største kabine, SoloStar Concept, soundsystem, klimasæde, stjernehimmel, elektrisk solgardin, Welcome Light og en masse andet.

Måske kommer der snart også en rammeafdækning til, plader i bilens farve og sorte tanke. Min mening er: Mercedes er ganske enkelt af høj klasse. Det skal man ikke spolere ved at overdrive. Helhedsindtrykket skal være i orden.

Hvad laver du i din fritid?

Der er jeg også meget på farten, og jeg mødes ofte med "ligesindede" førere. Men helt ærligt: Jeg synes, det er supervigtigt, at vi førere har et fællesskab. Vi deler alle den samme passion. Når jeg ser, at mange bruger pauserne alene i deres førerhus, eller at kolleger taler dårligt om hinanden... Det forstår jeg ikke. Jeg synes, at vi skal opsøge hinanden, udveksle erfaringer! Hvis vi ikke engang kan omgås hinanden med respekt, så kan vi heller ikke forvente respekt fra andre!

Fotos: Jürgen Schuster