Serie: 4-Xtremes – The World Tour
Legendarisk vejstrækning med forhindringer.
Mike og Andrea kører ad den legendariske Carretera Austral og stiller i den forbindelse sig selv et par udfordringer.
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
Hej RoadStars! Denne uge starter vores eventyr med en 5 km lang vandretur op til kraterkanten af en vulkan. Vi går op ad en stejl sti under den brændende sol og når til sidst frem til det imponerende udsigtspunkt på vulkanen Chaitén. Det var helt sikkert umagen værd.
En fantastisk afstikker.
Herfra begynder turen ad den legendariske Carretera Austral, også kaldet Ruta 7. Vejen snor sig gennem det vanskelige terræn i det sydlige Chile og er hele 3500 km lang. Under en udflugt til naturparadiset Isla los Leones tillader vi os at nyde livet i et par dage. En lokal fisker forærer os lidt fisk, og sammen med vores eget friskbagte brød udgør det vores lækre aftensmåltid. Om morgenen kigger vi på delfiner og søløver ved flodmundingen, og i løbet af dagen tager vi på vandretur gennem den tætte urskov eller kører til stranden.
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
Et uheld i regnvejr.
Den næste etape på Carretera Austral er en udfordring, for Cuesta Queulats serpentinerveje er i ret dårlig stand. Om efteråret er det stadig regnfuldt her i det sydlige Chile, så vores vinduesvisker går hurtigt i stykker. Mike er nødt til at foretage en hurtig reparation i regnvejret for at kunne se noget som helst under kørslen. Fra den varme kabine kan jeg tydeligt se glæden i hans ansigt.
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
Vores Axor bliver tjekket igennem.
Derefter kører vi til Coyhaique for at besøge vores gamle ven Mario. Han ejer et transportfirma og har derfor et stort værksted, hvor Mike sammen med mekanikeren José foretager et grundigt tjek af vores Axor.
Sammen skifter de brændstoffiltrene, rengør luftfiltrene og udskifter den defekte vinduesvisker. Samtidig får han et par nyttige tips med på vejen.
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
Så nu er vi klar til næste etape på Ruta 7. Hvor tror du, vi gør stop næste gang?
4-Xtremes – The World Tour.
Siden juni 2020 har Andrea og Mike Kammermann været undervejs i deres ekspeditionsudstyrede Axor. Det schweiziske ægtepar har besøgt store dele af Europa, lige fra det nordligste punkt i Norge til De Kanariske Øer, og de har også taget en afstikker til Tunesien. Tilbagelagt strækning undervejs: 83.000 kilometer! På grund af rejsebegrænsninger i forbindelse med pandemien var det ikke muligt at komme længere væk – før nu: Fra nu af tager Andrea og Mike på opdagelse i Sydamerika. I vil blive overrasket over, hvad der nu skal ske! Denne tur er den anden, de to schweizere tager i deres Axor. Allerede i 2018 og 2019 rejste de gennem mere end 20 lande og kørte godt 47.000 kilometer.
Foto og video: 4-Xtremes