Spørgsmål om eMobility
Det, der bevæger jer.
Det er normalt forbundet med store udfordringer, en del usikkerhed og ofte også fordomme at komme i gang med ny teknologi. Her giver vores eMobility-eksperter Carolin og Johannes svar på de spørgsmål, der oftest bliver stillet.
eMobility
Overgangen betyder teamwork. Lige fra starten.
Hvori består de første skridt mod eMobility?
"Vi vil gerne have, at vores kunder tager stilling til strømforsyningsanlæg, og vi opfordrer dem til at tage højde for alle aspekter på et tidligt tidspunkt. Vigtige emner er f.eks. netkapacitet, hvor længe den nødvendige elplanlægning tager og endelig etableringen af et strømforsyningsanlæg."
Hvad er eConsulting?
"Vores virksomhed tilbyder eConsulting for at kunne opfylde vores kunders behov og for at støtte dem i transformationsprocessen. Det betyder, at vi rådgiver dem om optimering af udvalgte ruter og stiller oplysninger til rådighed om mulige tilskudsprogrammer i deres region eller land. Et andet vigtigt aspekt er transparens, hvad angår omkostninger over hele ejertiden, som vi tilbyder vores kunder. Derudover arbejder vi tæt sammen med partnere inden for strømforsyningsanlæg og installation for at kunne planlægge og etablere individuelt tilpassede løsninger til strømforsyningsanlæg til vores kunders depoter."
Aktionsradius og opladning
Aktionsradius: Teknikken er nået langt.
Hvilken aktionsradius tilbyder eTrucks fra Mercedes‑Benz Trucks?
"Vi har yderst positive erfaringer med aktionsradius for vores eTrucks. Det centrale spørgsmål er altid, hvor mange kilometer kunden rent faktisk kører dagligt. Ofte er en aktionsradius på 250 kilometer tilstrækkelig. Vi kan f.eks. tilbyde vores eActros- og eEconic-modeller, som er velegnede til kunder inden for distribution eller affaldshåndtering, og som har en aktionsradius på omkring 300 kilometer. Hvis kunden vælger fire Battery-Pacs, kan der opnås en aktionsradius på ca. 400 kilometer. Til kunder, der kører flere kilometer om dagen, har vi også den rigtige eTruck i vores portefølje. Vores eActros 600 har en aktionsradius på 500 kilometer uden genopladning og er målrettet kunder, der kører langturskørsel.1"
Hvordan bliver eTrucks' aktionsradius påvirket af temperaturen?
"Lave temperaturer har en negativ indvirkning på aktionsradius for en eTruck. Derfor gennemfører vi omfattende tests, f.eks. i Nordfinland, i temperaturer ned til minus 25 grader. Vi har også et batteristyringssystem, der konstant sørger for at holde batteriets temperatur på det rette niveau under drift."
Hvad er megawatt-opladning?
"Det er planen, at batterierne i eActros 600 skal kunne oplades fra 20 % til 80 % på ca. 30 minutter ved en ladestation med cirka en megawatt.2"
Sikkerhed
Også for eTrucks gælder det: safety first.
Hvor sikre er eTrucks?
"Nøjagtig som vores diesellastbiler lever også vores batterielektriske lastbiler op til sikkerhedskravene. De bliver f.eks. også crashtestet. Desuden har vi et batterisikkerhedskoncept, som eksempelvis konstant overvåger batteritemperaturen i lastbilen under drift. For at øge sikkerheden yderligere er vores eTrucks naturligvis også udstyret med vores omfattende førerassistentsystemer, som f.eks.
Active Brake Assist3."
Teknik
De indre værdier er overbevisende.
Hvad er der under kabinen, hvor motoren på en konventionel lastbil befinder sig?
"Man tror måske, at der er et tomt rum, men det er faktisk ikke tilfældet. Her er vores klimaboks placeret, og vi har udnyttet pladsen effektivt til f.eks. pumper, kompressorer og styreenheder."
Sound
Den fyldige motorlyd kommer i fremtiden ikke fra motoren.
Hvordan lyder eTrucks?
"De lyder fantastisk. Vi har installeret et akustisk køretøjsadvarselssystem, som genererer en kunstig lyd, hvilket betyder, at man i lastbilens omgivelser lægger mærke til den, især ved lavere hastigheder."
Måske har dette også din interesse:
Charged to change
Klar til fremtiden – allerede i dag
Mere end en lastbil
1 Aktionsradius er beregnet internt under specifikke testbetingelser efter forkonditionering med en 4x2-sættevognstrækker med 40 t maks. trækvægt ved en udetemperatur på 20 °C ved langturskørsel, og den kan afvige fra de i henhold til forordning (EU) 2017/2400 beregnede værdier.
2 Baseret på interne simuleringer, da en endelig og ensartet standard for Megawatt Charging System (MCS) stadig er under udarbejdelse.
3 Assistentsystemer er kun en hjælp for føreren. Ansvaret for sikker kørsel med køretøjet ligger altid hos føreren.